Har du svært ved at finde den helt rigtige problemformulering? Har du brug for få mere struktur på din opgave eller få dine pointer tydeliggjort? Er dit bachelorprojekt eller dit speciale blevet uoverskueligt? Kæmper du med med videnskabteori eller metode? Jeg underviser og vejleder i psykologi, pædagogik, antropologi, sociologi og filosofi samt alle former for pædagogiske eller psykologiske områder på professionsbacheloruddannelser. Derudover underviser og vejleder jeg i nogle sammenhænge i faget dansk eksempelvis har erfaring med at hjælpe med klagesager og jobansøgninger. Jeg hedder Rikke og er 44 år. Jeg har en Bachelorgrad i Psykologi, en Professionsbacheloruddannelse till Pædagog og en Kandidat i Pædagogisk Psykologi fra Århus Universitet. Jeg har let ved at forstå de akademiske koder, finde struktur og skabe overblik i store mængder stof og har derfor også kunnet undervise og vejlede sideløbende med mine egne studier, og gør de idag sideløbende med mit arbejde som pædagogisk psykologisk rådgiver. Jeg har 11 års undervisningserfaring bag mig og har blandt andet undervist og vejledt i mundtlige fremlæggelser, mindre opgaver, synopser, masteropgaver, bacheloropgaver og kandidatspecialer indenfor uddannelserne: Master i dagtilbuds- og indskolingspædagogik, Psykoterapeutuddannelser, kandidatuddannelsen i Socialt arbejde, Historie på SDU, Pædagogisk psykologi, Pædagogisk antropologi, Pædagogisk sociologi, Psykologi på RUC, Sundhedsfremme på RUC, Kultur- og sprogmødestudier på RUC og Professionsbacheloruddannelserne til pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske. Endvidere er jeg tidligere danser og har undervist i mange år indenfor området både i pædagogiske sammenhænge og på danseinstitut. Jeg er ambitiøs på dine vegne, men er samtidig af den opfattelse, at forudsætningen for et godt resultat er en god og tryg atmosfære, hvor der er plads til lige præcis de problematikker, som du står med. Jeg tilbyder også pædagogisk psykologisk rådgivning og coaching til studerende, der kæmper med stress, manglende motivation, lavt selvværd, ensomhed og/eller manglende energi og overblik. Priser: Undervisning og vejledning: 400 kr i timen ved sessions, 200 kr i timen ved forberedelse. Pædagogisk psykologisk rådgivning : 550 kr i timen Jeg tager kun en opgave, hvis jeg mener, at jeg kan hjælpe dig. De bedste hilsner Rikke